Lastsikring i varebilen: det skal du vide

Usikret last er den hyppigste undgåelige farekilde i en varebil — fordi den aldrig falder i øjnene i normal drift og først bliver et problem præcis dér, hvor noget andet allerede går galt. Ved en fuld opbremsning fra 50 km/t virker der kræfter på lasten, som er mange gange dens egen vægt. En værktøjskuffert på 20 kilo bliver til et projektil med flere hundrede kilo anslagskraft — mod skillevæggen og i værste fald mod førerkabinen.

Dertil kommer den juridiske side: § 22 i den tyske færdselslov (StVO) kræver, at last stuves og sikres, så den ikke kan forskubbe sig eller falde ned ved en fuld opbremsning eller en undvigemanøvre. Ansvaret ligger hos fører og ejer i fællesskab — ved firmabiler altså også hos virksomheden.

I praksis betyder det, at ansvaret ikke kan sendes videre til montøren. Den, der bruger biler, skal sørge for, at lastsikring overhovedet er mulig i bilen — med surringspunkter, skillevæg og en indretning, der holder materialet på plads. Et tomt lastrum uden et eneste fastgørelsespunkt gør korrekt sikring praktisk talt umulig.

Den anden grund er økonomisk og bliver ofte undervurderet: last, der glider, går i stykker. Måleinstrumenter, batterimaskiner og fliser overlever sjældent en ubremset tur gennem lastrummet uden skader. Den, der stuver værktøjet formsluttet, sparer genanskaffelser — og finder det næste morgen dér, hvor han lagde det.

Belastningen på lasten opstår ikke kun ved opbremsning, men i alle retninger — og netop det bliver ofte overset i praksis. Fremad virker den største kraft, fordi en fuld opbremsning giver den kraftigste deceleration. Til siden virker kræfterne ved undvigemanøvrer og i hurtigt kørte sving, bagud ved igangsætning og ved bakning mod en kantsten.

Det forklarer, hvorfor en sikring, der kun er tænkt fremad, ikke slår til, når det gælder. En stak materiale, der er skubbet op mod skillevæggen, er godt understøttet fremad — men vælter til siden ved en undvigemanøvre, hvis der ikke er nogen begrænsning. Derfor arbejder planlagte indretninger med lukkede rum i stedet for åbne flader.

Dertil kommer de lodrette komponenter: huller i vejen og kantsten aflaster kortvarigt lasten, og friktionen mod ladgulvet falder i det øjeblik næsten til nul. En rent kraftsluttet sikring, der alene bygger på friktion, mister netop dér sin virkning. Formsluttede elementer virker derimod fortsat.

Al lastsikring bygger på et af to principper — eller på en kombination af begge. Kender du forskellen, træffer du hurtigere og bedre beslutninger i hverdagen.

En skridsikker måtte er det billigste hjælpemiddel med den største effekt pr. krone — fordi den går direkte på friktionen. På et glat træ- eller plastgulv begynder lasten at glide allerede ved moderat deceleration. En skridhæmmende måtte mellem last og ladgulv øger friktionen markant og sænker dermed den forspændingskraft, en strop skal levere.

Praktisk betyder det: færre stropper for samme sikringsvirkning, eller samme antal stropper med større reserve. Den rigtige anvendelse er afgørende — måtten hører under lasten, ikke ved siden af, og anlægsfladen skal være ren. Olie, støv og spåner nedsætter virkningen.

Hvad skridsikre måtter ikke kan: erstatte en sikring. De er en forstærker, ikke et selvstændigt sikringsmiddel. Last, der kun står på en måtte og ellers ingenting har, er ikke sikret. I kombination med formslutning eller surring er de derimod et værktøj, enhver montør bruger rigtigt uden oplæring.

Det har vist sig i praksis: lad et tilskåret stykke blive liggende fast i bilen i stedet for at rulle det sammen efter hver opgave. Måtter, man først skal lede efter, bliver ikke brugt. Slidte måtter med glat kørt overflade skal skiftes — deres virkning er da næsten væk.

Lastsikring kræver fastgørelsespunkter, og de afgør alt det, der kommer bagefter. En bil med fire øjer i gulvhjørnerne kan kun sikres fire steder — hvilket giver lange stropper med ugunstige vinkler. Airline-Zurrschienen i gulv og sidevægge løser problemet, fordi fastgørelsespunktet frit kan flyttes langs skinnen.

Skillevæggen er den anden byggesten og den vigtigste for personsikkerheden. Den holder lasten væk fra førerkabinen og fungerer samtidig som anlægsflade for formslutning fremad. Hvor der ikke er en skillevæg, ender lastrummet ved forsæderne — med den risiko, det indebærer.

Teleskop-spændestænger og lastsikringsnet lukker hullet for skiftende last. En stang, der spændes på tværs bag det læssede materiale, forvandler et åbent lastrum til et afgrænset rum — formslutning uden ombygning, etableret på under et minut.

I praksis kombinerer velindrettede biler begge dele: en bilindretning sikrer værktøj og småmateriale formsluttet i skuffer og kuffertholdere. I det frie lastrum sørger Airline-Zurrschienen, teleskop-spændestænger og net for, at også skiftende last er sikret på sekunder.

Det afgørende er fordelingen: det, der kører med hver dag, stuves rigtigt én gang og bliver liggende — i skuffer med lås, i kuffertholdere, i lukkede rum. Kun den skiftende del skal sikres på ny hver dag, og det klares så med få håndgreb.

BOXXe er her et særtilfælde med dobbelt nytte: låst fast i reolen sidder de formsluttet, på arbejdsstedet er de transportkassen. Man sikrer altså ikke oveni transporten, men sikrer gennem den måde, man transporterer på — derfor klarer kuffertløsninger sig så godt i lastsikringen.

Vores råd fra over 37.000 indrettede biler: planlæg lastsikringen sammen med indretningen — eftermonterede surringspunkter er mulige, men den integrerede løsning er renere og ofte billigere.

De fleste sikringsmangler opstår ikke af uvidenhed, men af tidspres — og de kan afskaffes gennem selve indretningen. Disse seks fejl ser vi oftest på eksisterende biler.

Lastsikring fungerer kun, hvis den går hurtigere end overvejelsen om den — alt andet bliver droppet under tidspres. Derfor er den vigtigste organisatoriske indsats at sænke indsatsen pr. tur til få håndgreb. Det lykkes med faste pladser: hver ting har sit sted, og det sted sikrer den allerede.

Et hurtigt blik før afgang er så nok som kontrol: er alle skuffer lukket, alle BOXXe låst, er den skiftende del spændt fast? Virksomheder, der gør det blik til en vane, har mærkbart færre skader i lastrummet — og en bil, der stadig ser ryddelig ud efter to år.

For medarbejderne betaler en kort instruktion sig. Ved overdragelsen af en indrettet bil forklarer vi, hvor surringspunkterne sidder, hvordan spændestænger sættes rigtigt, og hvad indretningen allerede dækker. Det tager et kvarter og besvarer de spørgsmål, der ellers står åbne i månedsvis.

Er du i tvivl om, hvorvidt din nuværende bil kan sikres fornuftigt, så kom forbi med den læsset. På 33 år hos Sortimo Station Essen har vi set få lastrum, hvor der ikke kunne skabes markant mere sikkerhed med en overskuelig indsats.